10 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
1. Hvad er forskellen mellem ophavsretslovens "fotografiske værker" og "fotografiske billeder"?
Svar: Da den gamle fotolov udløb i slutningen af 1993 og der blev taget billeder ind lov om ophavsret lovgiveren valgte at opdele fotografier i to kategorier; fotografiske værker ( ophavsretslovens § 1 ) og fotografiske billeder ( ophavsretslovens § 49 a ). Fotografiske værker er ophavsretligt beskyttede værker, der sidestilles med andre billedkunstværker, filmværker, musikværker og litterære værker. Fotografiske billeder er beskyttet af ophavsret i et noget mere begrænset omfang. I lovforarbejderne fremgår det, at fotografiske billeder er det, der findes i ferie- eller familiealbum, dvs. billeder taget af enhver. Det betyder omvendt, at fotografiske værker primært er skabt af professionelle fotografer. For at et fotografi kan kaldes et fotografisk værk, kræves det, at to fotografer uafhængigt af hinanden ikke har lavet identiske fotografier på nogenlunde samme tidspunkt. Hvis dette er sket, er fotografierne ikke fotografiske værker, men derimod fotografiske billeder.
2. Hvilke rettigheder har fotografen til sine fotografiske værker?
Svar: Fotografen har eneret på sine fotografiske værker samtidig med, at de er blevet til. Eneretten betyder, at alle andre, der ønsker at bruge et fotografisk værk, skal have tilladelse fra fotografen. Fotografretten er opdelt i en økonomisk del og en almennyttig del.
For den økonomiske del betyder eneretten, at det kun er fotografen, der har ret til at tage kopier af, distribuere, overføre eller på anden måde gøre fotografierne tilgængelige for offentligheden.
Den almennyttige del af fotografens ophavsret betyder, at fotografen har eneret til at ændre sit fotografiske værk eller at overføre det til en anden kunstart. Det betyder også, at fotografens navn altid skal oplyses i forbindelse med sit fotografiske arbejde, medmindre det er praktisk eller teknisk umuligt, og at fotografen kan modsætte sig en krænkende ændring af fotografiet, eller at fotografiet sker i en krænkende sammenhæng.
3. Hvornår kræves samtykke fra personer afbildet på fotografier?
Svar: Samtykke fra afbildede personer er normalt nødvendigt ved tre forskellige lejligheder;
(a) når fotografiet skal bruges i reklamesammenhæng iht lov om navn og billede i reklamer ,
b) hvis der er tale om et portrætbillede bestilt af en privatperson i henhold til § 27 lov om ophavsret . Hvis kunden og den afbildede person er forskellige personer, kræves samtykke fra både kunden og den afbildede. Privatkundens samtykke er altid nødvendigt uanset hvordan fotografiet skal bruges og
c) hvornår fotografiet anses for at være en persondata iflg GDPR og som på en eller anden måde håndteres digitalt, fx på internettet eller i registre. Så kræves samtykke fra den afbildede eller at der indgås aftale med personen om denne brug.
Samtykket fra den afbildede, og i den bestilte portrætsag, også fra klienten, skal være aktivt. Det betyder, at personen skal være spurgt og aktivt givet samtykke. Hvis samtykket er til en mindreårig, skal alle værger give deres samtykke, for at det er bindende. Det anbefales, at samtykket gives skriftligt.
Der kræves ikke samtykke fra den efterladte, hvis personen på billedet er død, medmindre der er tale om et bestilt portrætbillede.
4. Hvad gælder for brugen af ældre fotografier?
Svar: I 1994 forsvandt fotoloven og fotografier er siden blevet fredet i stedet lov om ophavsret . Ophavsretsloven opdeler fotografier i to kategorier; fotografiske billeder og fotografiske værker. Forskellen mellem disse er, at fotografiske billeder typisk findes i familiealbum eller blandt feriebilleder, mens fotografiske værker har arbejdshøjde. Efter den gamle fotolov var ”billeder i almindelighed” beskyttet i 25 år, mens fotografier med ”videnskabelig eller kunstnerisk værdi” havde og har en beskyttelse, der svarede til ophavsretslovens beskyttelse af værker, dvs. 70 år fra fotografens dødsår.
Ved brug af billeder taget før 1969, og som ikke har nogen videnskabelig eller kunstnerisk værdi, kræves der ikke længere tilladelse fra fotografen, da beskyttelsesperioden er udløbet. Den gældende beskyttelsesperiode for fotografiske værker er 70 år efter fotografens død og for fotografiske billeder 50 år fra det år, billedet er taget.
5. Hvornår må du ikke fotografere i henhold til svensk lov?
Svar: En tommelfingerregel for fotografering i Sverige er, at det altid er tilladt. Så er der fire specifikke områder, der vedrører fotograferingsforbud, eller når der er forhindringer for fotografering;
a) Det første område vedrører et fotograferingsforbud, der kan være udstedt for fotografering af fredede genstande. Dette reguleres af fredningsloven (2010: 305) om beskyttelse mod samfundsvigtige anlæg mv. Betydningen af en afgørelse om en fredet genstand og om et fotoforbud (eller som det er udtrykt i loven "billedforbud") er reguleret af 7 i denne lov. Af § 32 fremgår det, at billeder, der er tilføjet ved lovovertrædelser, kan erklæres konfiskeret.
b) Det andet område vedrører forbud mod fotografering i retten. Det forbud fremgår af i retsplejeloven Kapitel 5 § 9 b. Bemærk, at fotograferingsforbuddet kun gælder i selve retssalen.
c) Den sidste begrænsning gælder fotografering på privat grund eller jord, hvor nogen har beslutnings- eller beslutningsret. Denne mulighed for at udstede fotograferingsforbud er ikke specifikt skrevet i lovteksten men følger af en grundejers ret til sin grund. Det samme gælder steder, der ikke er at betragte som offentlige eller offentlige steder, såsom skoler, indkøbscentre, passagerskibe etc. I kraft af disse rettigheder som grundejer eller beslutningstager for et bestemt sted, bestemmer personen selv, hvilken aktiviteter kan udføres på jorden. At udstede et fotograferingsforbud kan være et sådant viljetilkendegivelse fra grundejeren eller beslutningstageren.
d) Gns Kapitel 4 6a § straffeloven det fremgår, at såkaldt stødende fotografering ikke er tilladt. Du må ikke fotografere nogen ulovligt, hemmeligt og som befinder sig i et rum af privat karakter såsom omklædningsrum, toilet og lignende rum. Alle tre betingelser skal være opfyldt, for at stødende fotografering er ved hånden. Hvis nogle af betingelserne mangler, kan der stadig være tale om chikane iflg Kapitel 4 Straffelovens § 7 .
Der er et par juridiske skrifter om fotografering i lovbogen, men disse er de vigtigste. Endelig skal også Lantmäteriets ret til at gennemgå optagne luftfotos nævnes, men bemærk, at der ikke er tale om et forbud mod luftfotografering. Det handler i stedet om en begrænsning i formidlingen af disse billeder gennem den anmeldelse, som Lantmäteriet har ret til at foretage. I nogle tilfælde skal du ansøge spredningstilstand til dine fotografier og levende billeder.
6. Kan huse og bygninger fotograferes uden tilladelse?
Svar: Fotografering af bygninger, uanset om de er offentlige eller private, er tilladt ved lov, så længe fotografen befinder sig på et offentligt sted. Fotografierne kan derefter bruges i tryksager og andre todimensionelle former. Der kræves således ikke en tilladelse fra en ejer af en bygning til at fotografere bygningen. Tilladelse kræves først, når fotografen betræder grundejerens grund, dvs. Privat ejendom.
Når det kommer til indvendige billeder, er det tilladt at fotografere uden tilladelse i indgange til offentlige bygninger eller opgange, der er tilgængelige for enhver. At fotografere indvendigt i private huse kræver dog en tilladelse, fordi fotografen så er på privat grund.
7. Hvornår skal fotografens navn oplyses?
Svar: Fotografens navn skal altid oplyses i forbindelse med fotografiet, medmindre det er praktisk eller teknisk umuligt. Denne regel om fotografens almennyttige ophavsret er obligatorisk og kan føre til ansvar, hvis den ikke respekteres.
8. Har en klient eller klient automatisk overtaget rettighederne fra fotografen til fotografierne?
Svar: Nej, den såkaldte klientregel, der indebar en sådan automatisk overdragelse af rettigheder til en klient, og som gjaldt efter den gamle fotolov, ophørte, da fotografier blev indført i lov om ophavsret i 1994. I dag opstår der en eneret på fotografierne af fotografen selv. Det betyder, at en klient eller klient altid skal have en tilladelse eller aftale med fotografen, især om hvordan billederne må bruges.
9. Hvilke rettigheder har en ansat fotograf til fotografier taget i ansættelsen?
Svar: I henhold til ophavsretsloven sidestilles ansatte forfattere med freelanceforfattere, hvilket betyder, at begge typer forfattere har ret til det skabte. Brugen af en anden, for eksempel arbejdsgiverens, skal derfor aftales med forfatteren. Sker dette ikke, og oprettelsen ikke er en del af ansættelsen, har arbejdsgiveren slet ikke ret til at bruge medarbejderens skabte arbejde uden tilladelse.
Er det sådan, at fotografering indgår som led i ansættelsen, men at arbejdsgiverens brugsret ikke er specifikt reguleret i overenskomsten, gælder følgende princip iflg. forberedende arbejde , retspraksis og doktrin; arbejdsgiveren har ret til at bruge det, medarbejderen har skabt i arbejdstiden gennem ansættelsen i sin ”normale virksomhed”. Det betyder, at arbejdsgiveren således har ret til at bruge fotografierne i den virksomhed, som arbejdsgiveren normalt driver. Det er dog ikke en selvfølge, at arbejdsgiveren har ret til at videresælge fotografierne eller lade nogen udenforstående bruge fotografierne uden ophavsmandens tilladelse. Det er således kun, hvis sådanne aktiviteter normalt udføres af arbejdsgiveren, at sådan brug kan finde sted.
Endelig er det altid fotografens ret at blive navngivet i forbindelse med arbejdsgiverens brug af fotografierne. Denne navneret kan således ikke overdrages til arbejdsgiveren, da der er tale om en ufravigelig ret for ophavsmanden!
10. Hvornår kræves der en fotograftilladelse for at bruge fotografier?
Svar: Hovedreglen er, at når fotografier skal bruges til andet end rent private formål, kræves der altid tilladelse fra fotografen. Hvis der laves kopier i analog eller digital form til private formål, kræves der dog ingen tilladelse, så længe modellen er lovlig, og antallet af kopier ikke overstiger ét eller få.
Fra hovedreglen om tilladelse er der en række såkaldte begrænsninger i fotografens eneret, som fremgår af bl.a. i ophavsretsloven Kapitel 2. Begrænsningerne er begrænset til bestemte typer brug eller gælder for bestemte kategorier af brugere. En begrænsning betyder normalt, at der ikke skal indhentes tilladelse fra fotografen, og at fotografen ikke er berettiget til nogen kompensation for brugen. Eksempler på begrænsninger er, når fotografier gengives i videnskabelige fremstillinger, der ikke er produceret med gevinst for øje, til gengivelse af et fotografi i en kritisk fremstilling, der foregår i analog form eller til massemediebrug i forbindelse med et dagsarrangement. Bemærk, at når du ønsker at støtte din brug på en begrænsning, skal fotografens navn altid oplyses, medmindre det er praktisk eller teknisk umuligt.
Kilde: https://www.sfoto.se/juridik/tio-fragor-om-lag-och-ratt/